Guide til skadelig misinformation

Opdateret: den 18 september 2024

I alle fællesskaber online eller i den virkelige verden er det naturligt at have forskellige meninger. Men når de vedrører emner, der har betydning for din sikkerhed og sundhed, ønsker vi at operere ud fra et fælles sæt af fakta. Derfor arbejder vi for at imødegå skadelig misinformation på TikTok, give dig fakta og informere dig, når vi identificerer indhold, der er (eller ikke er) autentisk. I denne guide får du mere at vide om regler, værktøjer og taktikker, der kan hjælpe dig med at have en have en tillidsfuld oplevelse på og uden for TikTok.

Vores regler for skadelig misinformation

Vores retningslinjer for fællesskabet forbyder skadelig misinformation om sundhed, valg, klimaforandringer med mere. Når indhold er i strid med disse regler, vil vi fjerne det eller gøre det ikke berettiget til Til dig-feedet som beskrevet i vores politikker (få mere at vide om vores politikker her). Vi griber ind i tilfælde af misinformation uanset hensigten. Vores politikker gælder både for forsætlig "desinformation" og skadelig misinformation, der måske ikke er blevet delt med hensigten om at bedrage andre.

For at sikre, at vores modereringsbeslutninger er baseret på fakta, arbejder vi sammen med uafhængige faktatjekpartnere, som vurderer, om oplysninger er sande, falske eller uverificerede. Hvis du ser misinformation, der muligvis overtræder vores regler, bedes du anmelde det.

Når vi griber til handling over for dit indhold, sender vi dig en notifikation i din indbakke eller via siden "Kontostatus" i Sikkerhedscenter i din app. Du kan også indsende en anke, hvis du mener, at beslutningen om moderering var en fejl. Når du anmelder skadelig misinformation, kan du se anmeldelsesresultatet på siden "Anmeldelseshistorik" i dit Sikkerhedscenter.

Søg efter ledetråde i kontekst

Når du bedømmer noget, du har set online, er det en god idé at kontrollere som det første, at kontoen eller indholdet er autentisk. Er denne person, video eller lydoptagelse, hvad den udgiver sig for?

Der er ledetråde på TikTok, der kan hjælpe dig. Den præcise ordlyd kan variere afhængigt af, hvor du bor, men det overordnede budskab er det samme. F.eks. kan du holde øje med:

  • "Bekræftet"-flueben: Hvis du følger en producent med høj prioritet, som f.eks. berømtheder, sportshold eller brands, ser du muligvis et blåt flueben ved siden af deres brugernavn. Sådan ved du, at kontoen reelt tilhører dem. Disse kan ikke købes – de skal kontrolleres nøje af vores team. Få mere at vide.
  • Etiketter til AI-genereret indhold (AIGC): Med AI slippes kreativiteten løs, men det kan også udviske grænserne mellem fakta og fiktion. Producenter skal tilføje en etiket til alt realistisk AIGC, når de uploader det, og vi har et værktøj, der nemt gør det for dig. TikTok tilføjer også automatisk etiketter til bestemt AI-generet indhold. Hvis du ser umarkeret AIGC, skal du anmelde det. Få mere at vide.
  • Etiketter til ubekræftet indhold: I visse tilfælde er der gråzoner, hvad angår misinformation. F.eks. situationer med hurtig udvikling, hvor fakta måske ikke er helt fastlagt endnu. Vi markerer videoer som "ubekræftede", når vores faktatjekkere stadig er i gang med at gennemse dem, eller hvis deres faktatjek ikke var entydigt*.

Hvis du prøver på at dele indhold med status ubekræftet, vil vi eventuelt bede dig om at "genoverveje før deling" – særligt i nødsituationer og under aktuelle begivenheder. Dette kan forhindre spredning af misinformation.

Du bør stadig tænke kritisk om det indhold, der ikke er markeret som ubekræftet – og anmelde potentielt skadelig misinformation, så vores sikkerhedsteams kan bedømme det.

*Hvordan præcist disse etiketter vises kan variere fra marked til marked. Få mere at vide.

Få pålidelige oplysninger

For at kunne opdage misinformation er det en fordel at kende fakta. Vi samarbejder med eksperter og organisationer til faktatjek verden over for at hjælpe dig med at få pålidelige oplysninger. På TikTok har vi funktioner, der kan hjælpe dig med at finde pålidelige kilder. Se efter informationsbannere, når du ser eller søger efter indhold, der kan være forbundet med misinformation, f.eks.:

  • Påmindelser i søgninger: Når du søger efter emner, der kan være forbundet med misinformation i din region – som f.eks. COVID-19, psykisk sundhed eller klimaændringer – få du muligvis vist et banner, der minder dig om at tjekke dine kilder og omdirigerer dig til pålidelige oplysninger.
  • Meddelelser om hurtigt udviklende begivenheder: Når tingene udvikler sig hurtigt i krisetider, skal du holde øje med søgebannere eller pop op-notifikationer, der dirigerer dig til autoritative kilder med pålidelige opdateringer.
  • Informationsbannere til LIVE-videoer og korte videoer: Under kriser som naturkatastrofer skal du holde øje med informationsbannere eller pålidelige opfordringer til donationer, når du ser indhold på dine LIVE- eller video-feeds.
  • Valgcentre: Før afholdelse af valg arbejder vi sammen med lokale eksperter eller myndigheder for at lancere søgebannere og valgcentre i appen med fakta om, hvornår, hvor og hvordan man stemmer. Du kan finde disse via tags på valgrelaterede videoer, LIVE-bannere og søgninger. Få mere at vide.

Du kan også tjekke TikToks fællesskaber eller feeds for at få mere at vide om bestemte emner, som f.eks. litteratur, videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik, f.eks. #booktok, #learnontiktok og #STEM – du skal dog stadig udvise mediekendskab, når du scroller igennem dem. Få mere at vide.

Opdag misinformation online

Vi samarbejder altid med producenter, eksperter og lokale myndigheder om indhold til uddannelsesmæssige formål til at opdage misinformation online – at finde nøje kontrolleret indhold på TikTok er nemlig kun det første skridt.

Disse tips nedenfor fra eksperten for mediekendskab MediaWise kan hjælpe dig med at adskille fakta fra fiktion hvorsomhelst på nettet.

Dristige påstande kan være vildledende og manipulerende, og derfor skal du, inden du deler eller tror på det, du har set online, stoppe op og spørge dig selv:

Hvem har slået det op?

  • Er personen ekspert på området? Ved at se på kontoens andre opslag kan du få noget kontekst.
  • Er de dem, de påstår at være? Vores bekræftede badges kan hjælpe dig med at få klarhed.


Er der tilstrækkelige fakta?

  • Har du det fulde billede, eller mangler der vigtige oplysninger, der kunne være vildledende? Se efter huller i argumentationen, overdrivelser eller påstande, der ikke kan underbygges af fakta.
  • Holder beviserne? Søg efter den oprindelige kilde.

Ansvarsfraskrivelse

Indholdet, der stilles til rådighed i disse vejledninger, tjener kun informationsformål og oplysning.